Italien som vinland Italien er indelt i Regioner (lige over 20 afhængigt af hvordan de optælles), der igen er opdelt i Provinser og hver provins igen i Kommuner.
Italien er verdens største vinproducent (til tider delt med frankrig) – f.eks. i 1999 60 mill. hektoliter vin. (svarende til 1200 liter pr. dansker).
Enorm variation i mikroklimaer, jordbundstyper og dermed også mange forskellige druesorter, flere der kun kan dyrkes i netop den zone de kommer fra.
Kooperativer / Negocianthuse, opkøber druer fra bønderne og producerer vin i store mængder til konsummarkedet. På denne måde er mange bønder sikret afsætning af deres afgrøder til en fair pris.
Enten overholder en vin regelsættet for IgT, DOC eller DOCG eller også klassificeres den som VdT (vino da tavola - bordvin).
IgT – Indicazione geografica Tipica. Indført i 1992, dækker ca.2½ mia. liter vin som produceres efter særlige regler ang. området og produktionsmetoden.
Det er en mindre kontrolleret vinklasse end DOC – dvs. dækker typisk større areal og med mindre specificerede regler.
Kræver produktionsårgangen på etiketten, har krav om druetyper og dyrkningsområde.
VdT – ca samme volumen som IgT vine. Forbudt at opgive produktionsår, da dette kan ‘angive’ speciel kvalitet.
DOC – Denominazione di Origine Conrollata, trådte i kraft 1963 dækker ca. 850 mill. liter vin, definerer dyrkningsområde, druesorter, udbytte i kilo druer og liter vin pr. hektar,
DOCG - Denominazione di Origine Conrollata e Garantia, trådte i kraft i 1980, gælder prøvesmagte og kvalitetsgodkente vine fra områder der konstant producerer vine af høj kvalitet.
Forbyder blandt andet brug af koncentreret druemost til at tilføre sukker og dermed øge alkoholprocenten. I Italien er Chaptalisering (tilsætning af sukker) forbudt, modsat nogle andre lande. Dækker ca. 150 mill. liter vin.
Produktion Druerne høstes når de er optimalt modne. fra starten af september til slutningen af oktober, afhængig af druesorten.
Gæringen finder sted, her kan tilsættes forskellige former for gær, eller benyttes den naturligt forekomne, og gæringen kan kontrolleres og ændres ved at styre på temperatur, kontakt med drueskallen/kvaset (macerations periode), hvordan druerne presses (blødt eller hårdt – med udtræk fra kernerne etc.)
Filtrering og stabilisering – omhældes, filtreres og ro til bundfældelse etc. Der fjernes også oveskydende protein og potassium hydrogen tartrate, da det ellers kan udfældes og gøre vinen uklar.
Lagring, evt. på stål eller i store eller små træfade, yderligere lagring evt. på flaske før de frigives.
Efter gæringen er der kun ganske lidt næring tilbage i vinen, og den er meget sur og fyldt med "giftig" alkohol - ikke et velegnet sted for mikroorganismer. Nogle af de få, som kan overleve, er enkelte arter af mælkesyrebakterier, og det er dem, der bl.a. sørger for omdannelsen af æblesyre til mælkesyre, så vinen bliver mere blød - det man kalder malolaktisk gæring, som altså sker ved hjælp af bakterier og ikke gærceller. Højkoncentrerede, frysetørrede bakteriekulturer til malolaktisk gæring produceres nu industrielt og kan tilføres vinen direkte efter alkoholgæringen. Og en af de førende producenter er den danske bioteknologiske virksomhed Christian Hansen.